Medlemsbetingelser for trænings- og fitnesscentre med samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark
- Brug af doping er forbudt for ansatte, medlemmer og brugere af trænings- og fitnesscentret. Den, der bruger dopingmidler, testes positiv, unddrager sig dopingkontrol eller undlader at afgive dopingprøve efter at være indkaldt hertil, kan sanktioneres efter § 8 i samarbejdsaftalen mellem Anti Doping Danmark (ADD) og centret.
- ADD kan på baggrund af samarbejdsaftale med trænings- og fitnesscentret til enhver tid foretage dopingkontrol af ansatte, medlemmer og brugere, der er til stede i trænings- og fitnesscentret. Denne udføres i overensstemmelse med godkendte WADA-metoder og ADD's til enhver til gældende procedure for dopingkontrol i trænings- og fitnesscentre.
- ADD videregiver oplysninger om resultatet af en dopingprøve eller anden overtrædelse af samarbejdsaftalens regler til trænings- og fitnesscentret og kan videregive oplysninger til ADD’s relevante samarbejdspartnere.
- Sanktioner har gentagelsesvirkning i 10 år fra afgørelsesdatoen jf. § 8, stk. 4 i samarbejdsaftalen mellem Anti Doping Danmark og trænings- og fitnesscentret.
- De til enhver tid gældende ”Rettigheder og pligter” for personer indkaldt til dopingkontrol fremgår af ADD's hjemmeside.